DR journalist søger pårørende til spiseforstyrret.

Vi er blevet kontaktet af journalist Helle Bjerg Fuusager.

Kære forældre, søskende og børn/unge i familiebaseret behandling
I har nu mulighed for at blive hørt en gang for alle!

Jeg har i mere end to måneder arbejdet på historien om familiebaseret behandling og pårørende til børn/unge med en spiseforstyrrelse. Takket være de forældre, som stod frem, er det lykkes at skabe stor interesse fra flere medier, som gerne vil lave noget på emnet. Blandt andet det dygtigste dokumentar-produktionsselskab i Danmark.

Det kræver dog, at jeg inden slutningen af juni har fundet en eller flere familier, som vil vise, hvad det vil sige at være pårørende i familiebaseret behandling. Jeg vil selvfølgelig gøre alt, hvad jeg kan for at få det til at lykkes, men det siger sig selv, at jeg ikke kan gøre det uden jeres hjælp.

Jeg søger derfor en familie: �- Hvor et familiemedlem under 18 lider af en spiseforstyrrelse lige nu �- Hvor familien er sat i familiebaseret behandling �- Familien oplever konsekvenser af behandlingsformen�- Familien er villig til at lade mig og en fotograf komme med på dele af deres rejse i sygdomsforløbet
Bare lige nu er 1,7 millioner danskere pårørende til en psykisk syg, og rigtig mange kæmper hver dag kampe ligesom jer. Hvorfor hører vi aldrig om det? Er det ikke på tide, at Danmark tager stilling til, hvordan vi bør håndtere det stigende antal børn med psykiske problemer og lave en helhedsorienteret indsats, så både patienter og deres familie kan komme trygt igennem et forløb? I forældre til børn med en spiseforstyrrelse er nogen af de allermest udsatte. Både fordi jeres børns sygdom er livstruende, og fordi I officielt kobles på som behandlere.

Jeg ved, I alle frygter at udstille jeres syge familiemedlem og de konflikter, der foregår i hjemmet. Som journalist kan jeg se, at virkeligheden er, at rigtig mange er i samme båd. Måske er det på tide at bryde tabuet? Det er forfærdeligt, hvis skam skal stå i vejen for at få sat fokus på et problem, hvor manglende hjælp og støtte fra systemet, knækker så mange familier.

Hvis I er interesseret i at høre mere, så mail mig på hfuusager@gmail.com, send mig en sms på 28777296 eller kontakt mig på Facebook.

Bedre psykiatri Kalundborg hører under Landsforeningen for pårørende til psykisk syge Bedre psykiatri.

Bedre psykiatri Kalundborg

Bedre psykiatri Kalundborg er en lokalafdeling under landsforeningen Bedre psykiatri - foreningen for pårørende til psykisk syge.

Vi kæmper for at bedre forholdene for de pårørende, åbenheden om psykisk sygdom samt inklusion i hverdagen.

Kalundborg afdelingen er en lille, men meget aktiv afdeling som bruger de sociale medier optimalt.

Nedenfor kan du se, hvad der er sket på det seneste, og hvad der er på vej.

ANG: lukning af værested Valmuen.

Til alle der har haft tilknytning til social psykiatrien i Svebølle (Valmuen)!

Der er nu sat bus ind så i borgere der ønsker det kan komme til værestedet som har overtaget efter Valmuen er lukket.
Bussen afgår fra Valmuen.

Borgerne kan ringe på tlf.nr. 59535656 telefonen er åben mandag,tirsdag,torsdag og fredag fra kl. 9-12 samt mandag og torsdag fra 14-17

Borgerne skal oplyse navn og tlf.nr. Samt hvilken dato pgl. Ønsker at køre med bussen

så der nye datoer til Grupperne for resten af 2018.

Generalforsamling 2018

 

 

                      Formands beretning 2018

 

5 år er gået siden vi kickstartede Bedre Psykiatri Kalundborg, vi har været ude på en lang spændende rejse, vi er stadig 3 fra den tid siddende i bestyrelsen, Vi startede med 5 medlemmer var hurtigt nede på 3 og siden har vi kæmpet os op til, hvor vi er idag  stor og stærk, idag sætter vi ny æra, vi har mulighed for at danne den største bestyrelse  i B P Kalundborgs tid 7 medlemmer og en skare på 17 frivillige er jeg stolt som formand det er jeg bestemt. intet af dette havde været muligt uden en aktiv bestyrelse som har fundet sig i mange af mine underlige tiltag med fuld opbakning, hvilket vi er blevet belønnet med et stærkt og stort team af frivillige som har hver deres forcer.

 I 2017 har vi fortsat vores samarbejde med jobcentret, hvilket vi har haft god gavn af, den første leverede et fuldt mindfullnes kursus, og vores anden jobtræner leverede et fuldt regnskabs program der har lettet hele vores hverdag med regnskaber.

 På bisidder fronten fik vi lukket 29 af vores 36 sager til alles tilfredshed ikke kun vores men både såvel kommune region og de pårørende.

Vi søsatte også  i 2017 decideret kontortid i Kalundborg og Svebølle 1gang ugentlig, ligesom vi i November søsatte vores handicap rådgivning ved Michael Nielsen, alle 3tiltag havde god opstart, men efter et par mdr har det dæmpet sig.

Hvad angår vores oplæg kan vi konstatere at vi er flittigt brugt på ZBC i Roskilde, alle vagt udd samt service personale til sygehusene er vi nu inde over med håndtering af psykoser, samtidig har vi fået tilbud om 17 oplæg på kurser for etablerede vagter, dette er stadig under forhandling.

 Hvad angår alle vores ture rundt i kommunen kan vi konstatere at Bedre psykiatri Kalundborg virkelig har vind i sejlene vores medlemsskare er stigende 89 til 270 medlemmer de og stadig flere kommer til. Hvad angår vores sponser kontrakt med OK mangler vi stadig 3 nye  kort  for at kunne forlænge aftalen den 30/6 med 1 år mere, dette er mit ønske at alle vil være behjælpelig med at få igennem overfor familie venner og bekendte.

 Vi Valgte i 2017 at  tage en Kamp med Kalundborg Kommune omkring inklusionen i folkeskolen, en kamp der startede i dec 2016 med udtalelse til Tv øst som pludselig udviklede sig til et stormøde i vinde Helsinge i marts 17, jeg vil i den forbindelse pointere  at alle de beskyldninger omkring at vi var orkestreret af enhedslisten i Kalundborg som der var snak om i medierne, holder ikke da vi bevidst havde sagt at Jesper Kristensen var inviteret som pædagog og ikke som politiker, vi leverede også  vores topmøde med Børn familie udvalget samt embedsmænd fra kommunen, hvor vi  lod dem forstå at vi ville fortsætte med at holde øje med dem og slå ned hvis de begyndte at kører på samme måde omkring inklusionen som inden stormødet. Vi leverede også 2 valgdebatter både regionalt som vi fik tildelt af Landsforeningen, denne vil vi gerne have haft mere fokus på psykiatrien og ikke kun på det nye psykiatri sygehus i Slagelse og deres fine vinduer, men det blev nu engang sådan uden meget fremtidsperspektiv i den, til gengæld fik vi så det hele til vores kommunal debat alle 12 opstillet partier deltog alle fik taletid, vi fik foreslået at der skulle etableres et psykiatri udvalg eller råd som alle var positivt stemt overfor, desværre, valgte enhedslisten at fremlægge det som deres forslag, ved første møde efter valget, men fred være med det, det blev vedtaget at der skulle arbejdes videre med forslaget i kommunal regi og hvor langt den proces er vides i skrivende stund ikke. Vores akut tlf kom også i gang for alvor med næsten 1500 opkald eller sms/mail igennem året dette skal sammenlignes med den tlf som regionen havde kørende som lukkede med kun 35 opkald på 1 år i mine øjne ret tvivlsomt.

 Alt i alt gik 2017 over alle forventninger vi er rykket på alle de parameter vi bliver målt på, men vigtigst af alt vi bliver i det meste af Kalundborg kommune set som aktiv medspiller og ikke modspiller.

 

Hvad er planen så for 2018:

Ud over alle de steder vi plejer at være til stede ude i sommerlandet samt vores fastlagte topmøde i september, planlægges der at vi vil invitere Børn og familie samt socialudvalget til møder omkring fremtidsplanerne i kommunen, der arbejdes også med tanken om at sætte foredrag op enten indkøbte eller nogen af vores egne frivillige og sidst men ikke mindst vil vi gerne klæde vores frivillige ordentlig på ikke kun til åbenhed og omsorg men samtidig også udskifte alle vores gamle T-shirts med nye, så vi ser anstændig ud når vi er ude, sidste år fik de fleste den blå Jakke, de sidste skal også have denne. Vi har søgt trygfonden om midler til indkøb af campingvogn til når vi er ude med vores stand, da vores telt efterhånden ikke kan mere, dette er håber vi selvfølgelig at vi får midlerne til.

 Så alt i alt ser jeg en stærk afdeling med fremtiden foran sig en afd der vokser både bestyrelsesmæssig, frivillig og er meget synlig i gadebilledet og på alle sociale medier, skal jeg komme med noget vi godt kan bruge så er det en frivillig der elsker at arbejde med sociale medier og hjemmesider, samt flere unge til unge afd, så kender  i en der gerne vil, hører bestyrelsen det gerne.

 Men alt i alt står Bedre Psykiatri Kalundborg stærkt rustet til fremtiden og udfordringerne. Tak!

torsdag den 22/3-18 valgte Kalundborg kommune at fyre 19 personer i misbrugs og socialpsykiatrien, vores formand forudser at dette bliver noget der rammer de pårørende nu.

Læs artiklerne på følgende link:

https://www.tveast.dk/artikel/fyringer-i-kalundborg-paaroerende-kommer-til-traekke-laesset

https://www.tveast.dk/artikel/kommunaldirektoer-om-nedskaeringer-det-er-vores-opgave-overholde-budgettet

Mandag morgen mellem KL.7 og 8 vil man på p4 Sjælland kunne hører, Vores formand og datterstå frem med vores kritik af psykiatri sygehuset i Slagelse, der er lagt op til en hel dag i psykiatriens tegn og mangel på hjælp!

 

https://www.dr.dk/radio/p4sjaelland

vi fortsætter kritikken mod psykiatrisygehuset i Slagelse

Formands kritik af psykiatri sygehuset i Slagelse.

Fra velfærd til farvelfærd.

 

Den 11/8-2017 blev min datter Belinda indlagt på psyk Slagelse grundet spise stop. Dette spise stop holdte fra d. 4/8-17 frem til d. 4/10-17. Kun takket være en medpatient, kom hun i gang med at spise efter 60 dage. Herefter begyndte hendes skizofreni at eskalere. Samtidig med det, får vi beskeden om, at hun er medicin resistent.

 

Herefter kører 3 måneder med en skizofreni der sejler, uden mulighed for hjælp, andet end af den medicin hun nu engang får for tredjegang og som hun ikke kan tåle, grundet nedbrydelse af de hvide blodlegemer. Det skal desuden gå meget langsomt i optrapning.

I dag har vi 4 februar 2018. Siden 5 januar er Belinda igen i spisestop og alt man vælger at gøre er, at prøve at tvinge hende med proteindrik.

 

Men hvor er den kognitive hjælp henne? Ingen psykologhjælp, selv om det er lovet.

Der skulle starte ny psykolog på afd. 1 januar, som skulle kobles på Belinda med det samme. Dette er stadig ikke sket. Den sidste måned er der krævet, at få hende overført til Roskilde i henhold til frit sygehus valg, også her kan vi ikke få noget konkret ud af det. Allerede på et møde med sygehus ledelsen i november, efter en klage over afdelingen, blev de bedt om at få hende til anden afd., men intet sker.

I de snart 6 mdr. hun har vært indlagt, er der kun set tilbagegang. Hun har et utal af stranguleringer bag sig de seneste måneder. Sidste forsøg fandt sted så sent som mandag 29/1. Vi har henvendt os til politikere, ledelse samt sendt klager, men alt preller af.

 

Nu har vi i snart 6 mdr. været vidne til personale mangel. Det personale der er ansat, kører alle i forskellige retninger. Vi oplever en datter der opgiver mere og mere for hver dag der går. Hun er selvmordstruet og derfor tvangs tilbage holdt ( dette er fuldt forståeligt som noget af det eneste) Enkelte personaler kan se det rigtige i at pårørende er en ressource og ikke et problem, endelig efter knap 6 mdrs. indlæggelse begynder en del af personalet at spørge til hvor hjælpen bliver af.

 

Jeg forstår til fulde sygeplejerskerne i Holbæk siger stop som de gør, men det er desværre ikke det eneste sted  i regionen den er gal. Dette er beviset på, at den måde der i dag drives sygehuse på ikke holder. Slagelse psykiatri sygehus vinder priser for fin arkitektur, desværre dumper de i behandlingen af patienter, for den behandling min datter udsættes for er ikke enkeltstående. Patienterne indgiver skriftlige klager til personalet, grundet mangel på omsorg og forståelse. Nu må alle disse nedskæringer stoppe og al den Excel arks behandling, for det hjælper ikke de syge. Jeg og min familie ønsker ikke, at Belinda er den næste der ikke kommer ud derfra i live.

 

Så Nu hvor regionsvalget er overstået og det nye regions råd er hoppet i arbejdstøjet, er det på tide, at I som politikere begynder at kræve behandling og hjælp frem for at svigte patienterne og til landspolitikerne kan jeg kun sige; "NU DET NOK. Psykiatriske patienter er også mennesker. De har lige så meget brug for respekt som somatiske patienter har og ikke svigt og nedladenhed"

 

Tid til psykiatriplan 2, lighed mellem somatiken og psykiatrien.

Hjælp til handicapområdet

Fra og med den 14. november 2017 åbner Bedre psykiatri Kalundborg for hjælp og rådgivning i forhold til handicapområdet.

Vi har åbent hver tirsdag fra 13:00 - 16:00 i Infobutik, Lindegade 3, 4400 Kalundborg.

Kommunalvalgdebat

Tusind tak til alle fremmødte ved valgdebatten tirsdag den 7. november. Der var god tone og stor debatlyst hos politikere såvel som tilhørere. Også tak til Superbrugsen Svebølle for at sponsorere kaffe, the og småkager.

Bedre Psykiatri Kalundborgs bestyrelse anno 2017.

Formandsberetning

Se formandens beretning for 2016 på generalforsamlingen den 31. januar 2017 her:

Formandsberetning